Hvad vil det sige 'at leve kontemplativt'?

Life is a spiritual journey. Contemplative living is
a way of responding to our everyday experiences
by consciously attending to our relationships.
It deepens the awareness of our connectedness
and communion with others,
becomes a positive force of change in our lives,
and provides meaningful direction to our journey.
Ultimately, contemplative living leads us to
a sense of well-being, profound gratitude,
and a clearer understanding of our purpose in life.

Sådan står der i indledningen til Becoming who you already are
(Bridges to contemplative living with Thomas Merton, Ave Maria press).

Thomas Merton er en af de store katolske åndelige vejledere, som stadig inspirerer et stort antal mennesker verden over til at praktisere stille bøn - eller kristen dybmeditation, som jeg plejer at kalde det, for det begreb gør det lettere for søgende mennesker med erfaring fra Østens meditationspraksis at nærme sig en kristen åndelig praksis og tage den til sig.

Den stille betragtelse af Gud og den tyste lytten til hans ord indeholder en mystisk forvandlende kvalitet. Når præster og andre formidlere af kristendommen får for travlt eller fokuserer overdrevent på at formidle kristendommen med ord, bliver det kontemplative liv typisk nedprioriteret. Ja, måske har nogle ikke personlig erfaring med den støtte og hjælp til at holde Guds retning for sit liv, som man finder i det stille samvær med Gud. Og med stille mener jeg virkelig stille. Uden stilhedens praksis risikerer man let at blive offer for egne ambitioner, ønsker og begær.

Prædik altid og brug om nødvendigt ord. Sådan formulerer Den hellige Frans af Assisi, hvor vigtigt det er, at det personlige liv afspejler det budskab, vi gerne vil formidle. Troværdighed er alfa og omega i al forkyndelse. Der opstår troværdighed, når et menneskes hele væsen og adfærd er gennemtrængt af budskabet, herunder en nødvendig erkendelse af egen menneskelig begrænsning og en dedikation til at ville udvikle sig efter Guds vilje, hvor svært det end er.

For det er ikke let at leve efter Guds ord. Vi kommer hele tiden til kort. Men det er det, der er meningen. Guds ord skal blive det kompas, vi styrer efter, og der er ingen standardvejviser til det. Giver vi ikke os selv stunder af stilhed og lytten til Guds tiltale, ender vi let på en vildvej. Ja, i værste fald på en fortvivlende syndig vej, som kan ødelægge andres liv.

Så det kontemplative liv er vigtigt, og der skal være tid til det, ikke mindst i et præsteliv.

_{Else Marie, den 6. maj 2010}