En mere nøjsom livsstil er nødvendig

_{Julen kommer til verden
Glædelig jul
Sneen falder
De små børn leger i sneen}

Sådan digtede mit seksårige barnebarn nogle uger før jul. Det blev faktisk snevejr, og verden over fejrede vi atter inkarnationen - at Gud blev menneske og lod sig føde ind i verden, så vi gennem hans liv kan se meningen med vore liv.

I julemåneden blev FN's klimakonference afviklet. Den blev, målt op mod forventningerne, en fiasko. Bagefter slikkede vi sårene og hyggede os med julemad og gaver, mens vi har kurs mod ... ja, mod hvad?

Vi mennesker er dygtige til at anvende vores intellekt til at opfinde alle mulige ting, der kan gøre det materielle liv lettere. Så vidt så godt. Men vi er karrige med at dele ud af rigdommen og tager ikke ansvar for de negative globale konsekvenser af en uhæmmet materiel livsstil. Vi forsømmer den åndelige side af den menneskelige udvikling, som i virkeligheden er det eneste, der grundlæggende kan dæmme op for katastrofen.

Under FN's klimakonference så vi, hvordan der blandt verdens fattigste lande er ophobet aggression mod Vestens tilbøjelighed til at sikre sig selv materielt og dominere andre på en ydmygende måde. Forbløffede måtte vi under konferencen stille op til at blive ydmyget tilbage. Smask, lige midt i ansigtet!

Verden er ikke den samme oven på klimakonferencen. USA er stadig det rigeste og militært set stærkeste land i verden. I dag ledes landet af en fremsynet og sympatisk præsident - Barack Obama. Men budskabet til ham står med flammeskrift. Han skal ikke bilde sig ind, han kan viske fortidens erfaringer med USA væk, som var de kridt på en skoletavle. Goliat fylder meget i horisonten, men David er ikke bange. Han er i fuld gang med at snitte sig en slangebøsse.

Hvordan skal vi som kristne forholde os til alt dette? Svaret forekommer indlysende. Det er ikke nok at bekende os til den kristne tro. Vi skal fordybe os i kristendommen teologisk og spirituelt, og tage den til os i hverdagen på en langt mere handlingsorienteret måde, end vi hidtil har været tilbøjelige til.

Kristnes svar på klodens politiske og klimatiske situation bør være faste og bøn, siger nogle. Som økonom ved jeg, at hvis vi i Vesten for alvor begynder at faste fra overflødigt forbrug, vil det sende chokbølger igennem vore markedsøkonomier. Det er det perspektiv, vi står over for, hvis vi vil undgå en forværring af klimakrisen.

En bevidst "forbrugsfaste" vil imidlertid få flere vigtige følger end virkningen på klimaforandringerne. Sundheden i befolkningen vil vokse, når vi holder op med at spise, drikke, snacke og slikke så meget, som vi gør. Når vi har færre ting at tage vare på og være optaget af, bliver der mere tid til at være sammen i opmærksomhed. Børnene vil blive roligere og mindre opmærksomhedsforstyrrede, end det ses i dag. Den sociale ulighed vil blive mindre markant og provokerende, både nationalt og internationalt.

Og - ikke at forglemme - en ny og mere nøjsom livsstil vil give rum og basis for en spirituel udvikling, hvor næstekærlighed får mulighed for at komme i fokus på en mere virkeligshedsnær måde, end vi ser det i dag.

Tilpasningsperioden til en ny livsstil bliver vanskelig, men der er i virkeligheden ikke noget at betænke sig på.

Glædeligt nytår!

_{Else Marie, 29. december 2009}