Med håbet som rejsefælle

 

Anmelderne skriver:

"Else Marie Kjerkegaard fornægter ikke den vej, hun kom til kristendommen på. Hun betoner buddhismens og kristendommens fælles værdisæt i et fokus på kærlighed, barmhjertighed og medfølelse og betragter religion som en kraft, der kan ændre samfundet. .... Bogen skriver sig ind i den katolske tradition, som ser på de sandhedsfrø, der findes i buddhismen, og fokuserer på slægtskabet mellem religiøse praksisser i østlige buddhistiske og vestlige kristne traditioner. Den anbefales hermed til alle, der interesserer sig for forholdet mellem buddhisme og kristendom, religion og politisk handling." (Lisbeth Rütz i Katolsk Orentering)

 

"For den spirituelt interesserede vil bogen være en ren inspirationskilde. Undervejs er beskrivelserne suppleret med flotte fotos." (Stine Grabas i lektørudtalelse til bibliotekerne)

  

"Her er tale om en rejsebeskrivelse, der vil mere end blot være et postkort. I mødet mellem materiel vækst og åndelig undertrykkelse pirker Else Marie Kjerkegard til centrale tabuer i det vietnamesiske samfund. ... (Bogen er) fuld af samtaler med en bred vifte af forskellige mennesker: Gamle, unge, ateister, katolikker, buddhister, fastboende udlændinge, krigsveteraner osv. De fleste møder er naturligvis flygtige, men alligevel når vi at få et lille indblik i deres livshistorie, og dermed bliver bogen et vindue ind i den almindelige vietnamesers hverdag på godt og ondt. Ind imellem er samtalerne længere og dybere, og man får indtryk af, at nye venskaber opstår. Disse samtaler er bogens største styrke. ... Et tilbagevendende tema er forfatterens jagt  på sandheden om lukningen af zen-mesteren Thich Nhat Hanhs kloster i 2009. Det er .. tydeligt, at forfatteren her rammer et meget ømt punkt i dagens Vietnam." (Jonas W.S. Andersen i Vietnam Ajour)

 

Læserne skriver:

"Du har en særlig opmærksomhed på detaljer og sanseindtryk i dine omgivelser ... og en ømhed og en medfølelse med dine medmennesker. ... Døre blev åbnet for dig, som ikke ville have åbnet sig for en hvilken som helst turist."

 

"Selv om jeg var i færd med at læse en interessant bog, så denne bog pæn, lækker og attraktiv ud, at jeg 'lige' måtte læse indholdsfortegnelsen og sidste kapitel med forfatterens eftertanker. Det gjorde, at jeg simpelthen måtte i gang fra begyndelsen .... Det er som at være til stede!"

 

"Jeg holder så meget af forfatterens stilfærdige, men kraftfulde måde at beskrive sit møde med Vietnam og dets mennesker. Det gør et stort indtryk, ikke mindst fordi hun så fint inddrager sit politiske engagement, sin åndelighed og sin åbenhed. Jeg blev meget rørt over beskrivelserne af hendes møde med buddhisterne og fællesskabet med dem, som ikke på nogen måde anfægter hendes kristne tro, men blot bekræfter den vej, hun er gået."

 

"En spændende og veloplagt beretning om et fascinerende land. Kontrasterne kommer fint frem og også de enkelte mennesker, du mødte. Mødet med det spirituelle, med minderne fra Vietnam-krigen, med det nuværende styre på godt og ondt er vældig interessant."

 

"Du kommer 'rundt om' i hele Vietnam - og nysgerrigt 'ser ting' og stiller spørgsmål, som selv vi, der bor her til hverdag, ikke umiddelbart har øje for. Jeg kan varmt anbefale bogen, både til Vietnamkendere og til dem, som 'bare' ønsker et lille indblik i dagligdagen og Vietnamkulturen - eller blot som en alternativ tourguide til et besøg i landet."

 

"Tak for følgeskab på en fin rejse! Takket være din skrivestil har jeg i den grad kunnet følge dig, kunnet danne billeder, kunnet føle, lugte og smage en masse af - bredt sagt - Østen i de her regnvåde, danske efterårsdage. Jeg kan godt lide dine lavmælte, afmålte vendinger, hvorigennem du delagtiggør læseren i stort og småt, i såvel din usikkerhed som i din indre ro. Intet højstemt - og tak for det. Hertil kommer, at billedmaterialet er MEGET smukt! .... Jeg fik lyst til at læse noget tillægslitteratur om Vietnam. Jeg var meget "ung i hovedet" - fulgte bare lidt med studenterstrømmen, da det virkelig brændte på i Vietnam. Der var ikke megen politisk aktivitet på Kunsthistorisk Institut i Århus på det tidspunkt. Men tak til dig her og nu for på alle måder tankevækkende læsning."

 

"Hur glad jag är över din bok. Den är så vacker, underbara bilder, och spännande och berikande. Jag läser den på kvällarna och somnar in i en annan värld!"

 

"Du skriver levende, med mange sanseindtryk som gør, at man kan leve sig ind i situationerne. Dine reflektioner over de politiske idealer, som møder virkeligheden og i det hele taget din ærlighed, er meget velgørende. Og humoren! Der var masser af små situationer og udtryk, som kaldte smilet frem hos mig, mens jeg læste. Møderne med mennesker - og dem er der mange af - er nogle af højdepunkterne. De fortæller en masse om hverdagen og forholdene i Vietnam. Det er spændende at følge, hvordan du skaber kontakter, og hvordan det lykkes dig at få adgang til kristne og buddhistiske klosterfællesskaber. De forskellige "tråde", der løber igennem hele bogen - rejsebeskrivelse, politik, religion, spiritualitet, historie og nutid - er forbundet på måder, der bliver tydeligere, jo længere man kommer hen i bogen. Det afsluttende afsnit "Eftertanker" er en virkelig god sammanfatning. Skildringerne af Vietnam som land og reflektionerne over Vietnamkrigen, og hvordan det blev siden, har givet mig både ny viden og vakt min interesse for landet og folket - og billederne er fantastiske!"

 

"Det har været dejligt at læse din bog om dine oplevelser i Vietnam. Det var som at komme med på en rejse - uden at skulle igennem strabadserne! Jeg er især glad over din tone af respekt og veneration i forhold til buddhismen, samtidig med at det er helt klart, at Den Katolske Kirke er lidt mere "hjem" for dig nu."

 

"Din bog er en helt anden slags rejsebog, hvor vi læsere - temmelig usædvanligt - også er så heldige at få indblik i alle de besværligheder, misforståelser og skuffelser, der kan opstå, når man som du selv arrangerer det hele. Men også alle de glæder, der kommer, når man tvinges til at kontakte fremmede mennesker for at få hjælp. Jeg er glad for at have fået et lille indblik i livet i Vietnam, når jeg nu selv er veget tilbage fra at rejse dertil, fordi jeg frygter den høje, fugtige varme. Jeg beundrer din udholdenhed, når du til fods travede rundt for at finde en kirke eller et tempel. Tak for en dejlig bog, hvor også sproget frydede mig."

 

"Jeg har lige lukket bogen "Med håbet som rejsefælle". Det var en dejlig oplevelse ... en af de store på mange måder. Tak for det. Jeg bestiller hurtigt en bog til min kollega, der har haft mig med på et projekt i Vietnam."

 

"Dine beskrivelser fænger. Som mn mand sagde: Den er svær at lægge fra sig!"

224 sider, indbundet, kr. 100,00

Udkom september 2012 på Forlaget Boedal. Du kan købe bogen på forlagets hjemmeside:

 Klik her

Kontakt - Else Marie Kjerkegaard